Renselse af Sofi Oksanen

At være menneske i en umenneskelig verden! Sofi Oksanens prisvindende roman Renselse, tager fat om nogle af livets store spørgsmål i et sprog, der både udfordrer, medriver og kobler form og indhold. Finsk/estiske Sofi Oksanen debuterer på dansk med en gribende bog om både menneske og nation.

Renselse

Romanen handler om de to kvinder Zara og Aliide, som lærer hinanden at kende på skæbnesvanger vis, da Zara som traffickingoffer er på flugt fra Rusland. Aliide finder Zara livløs på sin gårdsplads i Estland og må, meget mod sin vilje, invitere hende indenfor. Begge kvinder er mærkede og fulde af mistro. De bærer begge på en frygtelig hemmelighed, og således knyttes deres skæbner sammen – eksplicit i et fotografi af Zaras bedstemor, som hun altid bærer på sig.

Nationens renselse

Renselse handler ikke om at få renset sin samvittighed eller skyld. Snarere handler romanen om den renselse, der finder sted, når man ser sin egen ondskab og skyld i øjnene. Ved at behandle et betændt, men også meget fortærsket emne, nemlig tiden hvor Estland bliver en sovjetrepublik og får kommunistisk styre, formår Sofi Oksanen at koble ydre omstændigheder sammen med menneskets inderste. På denne måde forløser hun en nations forgræmmelse i nogle menneskeskeæbner, der siger alt. Det er måske heri den virkelige renselse ligger – nationens renselse.

Hele tiden kredser romanen dog om kærlighedstemaet – om, hvad vi mennesker er villige til at gøre for kærligheden – og for den kærlighed, vi ikke får.

Renselse af Sofi Oksanen vandt Nordisk Råds Litteraturpris 2010. Oksanen er dog raget uklar med sit finske forlag efter, hun åbent har kritiseret dem., og skabte røre i Danmark allerede inden hendes roman udkom efter et interview på DR2. Oksanen mestrer selviscenesættelsens kunst, så hvad der er fiktion, og hvad der er virkelighed er ikke til at vide.

Sofi Oksanen

Lige nu kan du købe Renselse af Sofi Oksanen på Saxo.com til en pris, der ligger 100 kr. under normalprisen. Læs denne formidable roman, som udelukkende høster gode anmeldelser.