Arseniktårnet af Anne B. Ragde
Hvis man tror, at Arseniktårnet af Anne B. Ragde er en roman i samme stil som den populære serie Berlinerpoplerne af samme forfatter, må man tro om. Arseniktårnet er skrevet før Berlinerpoplerne, Eremitkrebsene og Ligge i grønne enge og er i en helt andet stil. Fortællingen foregår i første person, hvilket giver en helt anden tilgang til historien.
Kvindeskæbner i hver sin tid
Omdrejningspunktet for fortællingen er den fallerede revystjerne Malies død i København, som vækker modsatrettede følelser hos henholdsvis hendes datter og barnebarn. Det er en bog om mødre og døtre og monstrøse forhold, der bliver bærende elementer i identiteten. Datteren Ruby jubler over moderens død, mens barnebarnet Terese sørger. Efterhånden som fortællingen udfoldes får man dog et indblik i de følelser, der er på spil, hvordan de er opstået og hvordan de ubevidst gives videre i arv. Bogen er opdelt i kapitler, hvor de tre kvindes hver især fortæller deres historie, hvilket gør, at man får et godt indblik i de tre kvinders kampe i tre forskellige tider.
På godt og ondt
Gennem de enkelte kvinders fortællinger kommer man helt ind under huden på dem og vikles langsomt ind i historien om, hvilke oplevelser og forhold, der har formet dem – på godt og ondt!
Malie begræder sin tabte ungdom, figur og karriere, som røg i samme øjeblik, hun blev gravid med Ruby. Hendes bitterhed går ud over Ruby, som får skylden for det hele, mens Malies meget stille mand, Mogens, mægler mellem dem, og som den eneste giver Ruby en smule kærlighed. Opvæksten med en nærmest usynlig far og en egoistisk og selvoptaget mor, der konstant er hård ved sin datter sætter sig spor og gør Ruby følelsesmæssigt afstumpet. Det kan ikke andet end påvirke forholdet til hendes egen datter senere hen.
Arseniktårnet kan virkelig anbefales – også fordi en stor del af den foregår i Danmark og beskriver et stykke Danmarkshistorie.
