26a af Diana Evans

Skrevet af Trine d. maj 9, 2011 i Bestsellerlisten | 1 kommentar

Der går ofte lang tid imellem, at man læser noget, som virkeligt berører en. 26a af Diana Evans er en af de bøger, som er gået helt ind i hjertet på mig. Fortællingen er god, men det er ikke det, der berører mig – det er sproget i denne mageløse roman om et par tvillingepiger, der vokser hver sin vej.

Diana Evans er blevet kåret som årets debutant i England i 2010, og med rette, for denne efterladte, skrivende tvilling kan virkelig noget med sproget, hun kan skrive som ingen andre. Hun skaber billeder af ord, som man ikke tænkte fandtes, hun leger med betydninger, metaforer og billeder på en måde, som man sjældent ser. 26a er fyldt med “sprog-slik” og vaskeægte fortællerkunst.

“Stanmore dovnede i den ene ende, i det fjerne nord, med stille veje og rare huse, og de mange kilometer jernbane strakte sig mod syd gennem Wembley, forbi Neasden og ind i det lurvede Willesden Green, hvor zone to begyndte. Husene trak maverne ind, og trafikken blev mere støjende, antallet af butikker og forgængere blev mangedoblet, og strækningen mellem St. Johns Wood og Baker Street var én lang, dunkende sort tunnel ind i vanviddet i zone et. Her var livet fart, lys og sterling.”

26a er samhørighedens rum

Historien udspiller sig i familien Hunter, hvor vi følger de enæggede tvillinger, Georgia og Bessie. Moren, Ida, er fra Nigeria – et land og en fortid, som hun i virkeligheden aldrig har forladt – og faren, Aubrey, er fra Derbyshire, og er en albinobleg englænder, der aldrig rigtig har kunnet frigøre sig fra sin mor og som jævnligt forvandler sig til Mr. Hyde, når han i sel(v)skab med Mr. Walker forsøger at “finde sig selv”. Tvillingernes storesøster Bell er smuk og synsk, og lillesøster Kammy forsøger at være 3. tvilling, men kommer i stedet til at blive den stærke kontrast til tosomheden netop i sin en-somhed.

Familien bor i Waifer Avenue 26 i udkanten af London, men tvillingernes værelse ligger på kvisten, som har gadenummer 26a, hvorfor titlen kommer til at favne det rum, som fortællingen udspiller sig i på flere planer – tvillingernes fysiske værelse på kvisten med Bessies Bedste Seng og udsigten til træet i haven og det særlige rum, som tosomheden og samhørigheden skaber. Deri ligger også spørgsmålet: Hvad sker der, hvis en af dem flytter ud af det rum?

Tosomhed vs ensomhed

26a undersøger, hvordan tosomheden i tvillingeverdenen skaber et særligt rum, som på den ene side gør pigerne trygge og afhængige af hinanden og på den anden side bliver et klaustrofobisk og indelukket rum, hvor pigerne hverken er i stand til at se sig selv uden den anden eller finde sig selv i verden. Citatet her viser netop trygheden i tosomheden, men også hvordan faren for at fare i vild i verden er stor, når man ikke har sin tvilling ved sin side:

“Dobbeltdækkere hostede og pustede giftigt røg ud, som folk trådte ind i, kvinder med bare ben i tykke armbånd af røg. Lyden var torden, lige som da Georgia blev væk i Leicester Square-tivoliet, under hesten med orange polkaprikker og vinger. Det havde føltes som mange timer, mens hun krøb sammen der og kiggede ud fra en karrusel, der snurrede bevidstløst rundt og rundt, og hun havde følt sig sikker på, at hun var meget mere tryg der, hvor hun var, under maven på et fantasidyr, at det var bedre end alt det grimme derude.”

En smuk og poetisk fortælling

Diana Evans har med 26a skrevet en meget smuk og poetisk fortælling, som nok udspiller sig i et miljø langt fra vores dagligdag, men temaet er elementært menneskeligt, og netop ved at sætte fokus på tvillingernes tosomhed, sætter hun også menneskets grundlæggende ensomhed i perspektiv. Det er intet mindre end en fantastisk bog, som på een gang evner både at sætte tanker i gang og suge læseren ind i et helt særligt univers, både skaber en fortælling som er svær at slippe – man læser nonstop, når først, man er gået i gang – og som skaber en nydelse i sproget, der kan sidestilles med billedet af at sidde med et koldt glas sød hvidvin en lun sommeraften, hvor kondensvandet løber ned af glasset og det hele skriger på mer’.

Foto: Charles Hopkinson

26a af Diana Evans har vundet flere fornemme priser, bl.a. The Orange Prize for Fiction i 2010, og er oversat til mere end 12 sprog. Diana Evans har baseret romanen på egne oplevelser som tvilling. Det er uden tvivl en af de mere anbefalelsesværdige bøger – en bog for bogelskere!